Tosom er en kunstnerduo, der arbejder tværkunstnerisk med lyrik, prosa og musik, og som bevidst bryder grænserne mellem kunstformerne. I koncerten gaia undersøges forholdet mellem mennesker og natur, et forhold der i dag præges af klimakrisen og af en følelse af at være frakoblet naturen.
Udgangspunktet er Ferdinand Ahm Krags dobbeltværk "Transfiguration of Matter I & II". Værkerne skildrer det organiske og den helhed, vi er en del af, uden at kunne vise den fuldt ud. Tosom bruger dem til at spørge, hvad det betyder for os nu, at vi har rejst os over Gaia, og hvad det kan betyde fremover. Tekst og musik understøtter hinanden, men kan også stå alene i performancen.






















