Her får de alleryngste en tumlende introduktion til badminton. Børn i alderen 1-3 år leger og bevæger sig sammen med en forælder, bedsteforælder eller anden ansvarlig voksen. Træningen er bygget op omkring leg, så det er sjovt, udviklende og lidt udfordrende.
Mange motoriske færdigheder trænes gennem forskellige bevægelsesmønstre, som er en vigtig del af barnets motoriske udvikling og et godt fundament for senere badmintonspecifikke bevægelser.























































