Vil du synge med og mærke den særlige energi i sydafrikansk korsang? Papaya inviterer til en workshop, hvor alle kan være med, uanset erfaring. Her lærer I 2-3 sange direkte af Papaya, som de selv har lært dem af deres venskabskor i Sydafrika, og det foregår på øret og uden noder.
Undervejs arbejder I med udtale, flerstemmighed og bevægelser, og I dykker ned i historierne og kulturen bag sangene. Workshoppen er bygget op trin for trin. Efter workshoppen er der koncert med Papaya i kirken, hvor workshop-holdet deltager med de numre, de har øvet.














































































