Afro Fusion er ikke én dansestil, men en blanding af rytmer og bevægelser fra hele det afrikanske kontinent. Holdet arbejder med teknikkerne bag de grundlæggende trin fra forskellige afro-stilarter.
Hver måned tager undervisningen udgangspunkt i en ny stilart fra kontinentet. Gennem en kombination af historie, trin-for-trin-forklaringer og koreografi får man en dybere forståelse af de rytmer, der udspringer fra det afrikanske kontinent. Stilarter som Afrohouse, Kuduro, Amapiano og Dancehall kan indgå undervejs.




















































