Overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen går videnskabeligt til værks og samler de vigtigste erfaringer om et langt, sundt liv. Aftenen handler om meget mere end kost og motion: også optimisme, pauser, søvn, frivillighed og gode venner spiller en rolle.
Bente Klarlund Pedersen er en af Danmarks førende eksperter inden for sundhed og har skrevet bogen Yngre med årene. Hun vil give et bud på, hvad du selv kan gøre for at blive yngre med årene, og ønsker at sætte videnskaben op imod den kommercielle sundhedsindustri og dens dyre kosttilskud og anti-aldringsprodukter.































