Marc Brew er både danser og fortæller i dette dans-teater-værk om en bilulykke, der ændrede hans liv. Som 20-årig i begyndelsen af sin balletkarriere var han passager i en bil, da den blev ramt af en spritbilist. Tre af de andre i bilen døde, mens Brew overlevede, men blev lam.
Forestillingen blander dans, teater, film, musik og humor omkring en enkel, men markant scenografi, og en bil indgår som et centralt element. Værket er skabt i samarbejde med Sidi Larbi Cherkaoui og handler om at fortælle en traumatisk, livsforandrende begivenhed på et meget personligt plan.
Forestillingen spilles også flere aftener på Revolver i november.





































