Ballerup Bibliotek inviterer til en hyggelig og uformel litteraturquiz, hvor temaet denne gang er jul. Det handler ikke om at være ekspert, men om nysgerrighed, grin og gode fælles øjeblikke.
Du kan komme alene eller tage et par venner med. Ved ankomst bliver alle placeret ved borde sammen med andre deltagere, og hvert bord dyster mod de andre i lokalet gennem flere quizrunder med spørgsmål, billeder, citater og litterære finurligheder. Undervejs serveres snacks og en sodavand, og der er rig mulighed for diskussion og for de dér øjeblikke, hvor man tænker "det ved jeg jo godt!". Til sidst kårer man aftenens vindere.























































