Hver søndag er der teaterforestillinger for børn og deres voksne oppe i Klubben på 1. sal i Folkehuset Absalon. Forestillingerne varierer fra uge til uge, og den anbefalede alder gør det også.
Denne søndag er det Lars Grand, der står for underholdningen. Han er harmonikaspiller og sanger, og han har samlet en stor håndfuld børnesange om dyr, hvor mange gamle klassikere bliver sunget med på. Forestillingen er Børnesange om dyr, og den er primært tænkt til børn i alderen 3-6 år og deres voksne.
































































