Organ Sound Art Festival er en fire dage lang festival for musik, lydkunst og performance, hvor kunstnere går i dialog med pibeorglets klang, mekanik og skulpturelle kvaliteter og dets kulturelle og åndelige betydning. Lydlandskaberne spænder fra minimalistiske, elektroniske og dronede værker over følsom kompositionsmusik til performative installationer.
Årets program byder blandt andet på et middelalderligt portativorgel, skotsk sækkepibe og kadedek, et traditionelt mundorgel med bambuspiber fra Kalimantan på Borneo. KoncertKirkens tre pibeorgler udforskes også af flere kunstnere.
Program
- Torsdag: Catalina Vicens, Erwan Keravec og Hans-Ola Ericsson
- Fredag: Malina Midera, Erwan Keravec, der fremfører Éliane Radigues Occam XXVII, Frédéric Blondy, der fremfører Éliane Radigues Occam XXV, og Simon Hansson & Felicia Sjögren
- Lørdag: Xavier Bonfill & haknam, Nursalim Yadi Anugerah og Claire M Singer
- Søndag: Studerende fra DKDM spiller ny musik













































































