Tegneklub Skovlunde er tilbage for en ny sæson, denne gang med A.C. som vært. Temaet er fan art, altså tegninger af noget eller nogen, man har været helt forgabt i. Det kan være personer, kæledyr, scener eller steder, og da det er et fællesskab, er det deltagerne, der har indflydelse på, hvad der tegnes.
Har du hellere lyst til at tegne stilleben eller landskaber, er der også plads til det, og der er kaffe på kanden hele aftenen.




















































































