Et live datingkoncept, hvor deltagerne rokerer pladser og når at møde mange nye mennesker på kort tid. Efter en velkomst af en smilende vært er der mulighed for at mingle med deltagere af dit eget køn, mens I venter på, at speeddatingen går i gang.
Du møder mellem 6 og 12 singler af det modsatte køn. Hver date varer 7-10 minutter, og der køres op til 12 runder med to pauser. Undervejs udfylder du et match-ark og krydser af, om du har lyst til kontakt med de forskellige dates. Har I begge sagt ja, får du efterfølgende en mail med din matches fornavn og telefonnummer, så det er op til jer at følge op.





















































































