The Gospel Choir inviterer til julekoncert med et stort kor, fuld gospel-power og julesange, som publikum kan synge med på. Programmet spænder fra funky rytmer og energiske numre til smukke ballader.
Aftenen byder både på grin, eftertanke og fællesskab. Koret har sammensat en aften med det, de selv holder mest af ved gospel, og lover, at man går hjem med ekstra glæde og julestemning. Dirigent er Hans Christian Jochimsen. Tag familie og venner med og syng julen ind sammen med koret.
















































































