En ensom dame, der driver en lille butik fuld af små sære ting, har ikke holdt jul siden hun var barn, fordi hun har alt for travlt. Hendes eneste selskab er de dingenoter, hun skaber og betragter som sin familie.
En dag dukker tryllenissen Elvira op. Hun har ikke bestået sin trylleprøve, er blevet sendt til menneskenes verden for at øve sig, og har desuden mistet sin magiske rejsekogle, så hun ikke kan komme hjem. Sammen med Fru Dingenot bliver der gjort op med julestemningen, og spørgsmålet er, om der bliver jul hos Fru Dingenot, og om de to bliver venner.
Forestillingen er for børn i alderen 3-8 år og varer 40 minutter uden pause. Medvirkende er Nina Aller Christrup og Sandra Bothmann, og Louise Schouw er teaterchef og iscenesætter.






























































