A-Town inviterer til julekoncert i Opstandelseskirken, hvor kirkerummet fyldes med svingende gospeltoner og julestemning. Programmet blander kendte og klassiske julesange med moderne gospelhits i medrivende gospeludgaver.
Koncerten er et oplagt valg, hvis du holder af gospel, eller bare ønsker en festlig og hyggelig aften i selskab med familie, venner eller naboer. Der er plads både til at lytte og til at klappe med og vugge i takt.




















































































