Ellen Mortensen fortæller og dramatiserer Charles Dickens' klassiske julehistorie om den gnavne Hr. Scrooge, der i London i midten af 1800-tallet vil have julen væk. Men netop denne jul sker der noget, der vender op og ned på hans liv.
Ellen Mortensen spiller alle rollerne og er samtidig historiens nærværende og indlevende fortæller. Forestillingen er en fortolkning af værket, instrueret af Pernille Stockfleth. Med Dickensk charme og swung stiller den et eftertænksomt spørgsmål midt i juletravlheden: Kan man, med nye erkendelser, forandre sig som menneske?























































































