Her kan du tage ting med, du ikke har brug for, og tage andet med hjem, som du kan bruge. Det foregår som et loppemarked, bare uden penge, for alt er gratis.
Arrangementet er Valby Miljøgruppes årlige byttemarked. Idéen er at bytte i stedet for at smide ud og købe nyt, så der bruges mindre af naturens ressourcer, og der opstår mindre affald.
Det er også muligt blot at aflevere ting eller kun komme for at tage ting med hjem. Vil du hjælpe som frivillig, er du velkommen til at kontakte arrangørerne.


















































