Musikteater for unge og voksne, hvor en 60-årig kvinde har forladt sit gamle liv og flyttet ind hos rockmusikeren Bisse. I hans lejlighed får hun en anden ungdom, men fortidens skeletter vælter snart ud af skabene, og mærkelige figurer banker på døren.
Forestillingen er en musikalsk komedie, der bevæger sig mellem realisme og absurd humor. Med én hovedkarakter og ét sted i et legesygt, fantasifuldt univers minder den om det bedste fra 90'ernes sitcoms og 70'ernes børne-tv, dog for voksne. Temaet er menneskelig utilstrækkelighed og de sårbare sider af vores relationer.



























































