DTU Science Show gæster Bibliografen med en forestilling, der viser naturvidenskab fra en underholdende side. Med eksplosioner, farver og gode historier tager de udgangspunkt i hverdagen og viser, hvordan de fænomener, vi møder hver dag, faktisk hænger sammen.
Det er en gruppe livlige studerende fra DTU, der står for forsøgene. Forestillingen er henvendt til børn og unge fra cirka 9 år, og den lægger vægt på, at naturvidenskab både kan være relevant og rigtig sjov.









































































