Løb på Frederiksberg er et nyt løbefællesskab, der både er for dem, der vil i gang med at løbe, og for erfarne løbere, der løber flere gange om ugen. Initiativet står DGI Storkøbenhavn bag i samarbejde med Frederiksberg Kommune.
Fællestræningen har 2-4 fartholdere eller trænere, så du kan finde et tempo, der passer til dig. Som medlem er du velkommen til at komme med forslag til løbetræning og ture på alle tidspunkter og steder.






















































