Forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky fortæller om tilblivelsen af sin historiske roman Tempel, den første del af en planlagt trilogi. Hun giver indblik i sine researchrejser til Israel og Jordan og i de overvejelser, der lå til grund for at skrive om en af vestens største fortællinger.
Romanen fører læseren til udkanten af Romerriget for to tusind år siden, hvor en ny stjerne ændrer livet for mange. Blandt personerne er en karavanefører, Herodes den Store, præsten Zakarias og den unge Maria.














































