Musiker Andreas Ugorskij og historiefortæller Hans Laurens inviterer børn i alderen 4-6 år og deres voksne til et forløb fuldt af leg, historier, sange og bevægelse. Sammen skaber I en historie, og den bliver til en sang med ord, rim og fagter, som børnene kan danse og synge til.
Forløbet består af tre samlinger: to møder på ca. 60 minutter og en fælles afslutning, hvor børnene optræder for hinanden og fortæller deres historie. Andreas kender til sangene fra bandet Tikke Takke, og Hans er historiefortæller fra Gi en historie. De har sammen skabt mange sange med børn over hele Danmark.





































































