FredagsBARsel er en fast fredagsbar på Herlev Bibliotek for forældre på barsel eller hjemme med små børn. Hver gang fortæller en ildsjæl om noget, de brænder for, mens børnene leger, sover eller spiser.
Denne gang kommer Jakob Nørby Houmøller fra Gamma Brewing og fortæller om ølbrygning og om at starte sit eget bryggeri. Der bliver også mulighed for at smage på produkterne. Efter oplægget er der fri leg og snak, hvor du kan møde andre forældre fra nærområdet.










































































