CBS Handball er et internationalt herrehold i håndbold, arrangeret af CBS Sport Handball. Du behøver ikke at studere på CBS for at være med.
Holdet lægger vægt på både godt sammenhold og seriøs træning. Spillerne spiller for at vinde, men der bliver også tid til en øl efter træning eller kamp. Det generelle niveau er øvet, og de fleste har spillet håndbold i en del år. Nye spillere er samtidig velkomne til prøvetræning.


































