Juniorkonfirmand er et tilbud for børn, der vil lære kirken og de kristne grundværdier at kende. Det handler mere om fællesskab end om traditionel undervisning.
Gennem leg, sang, drama og fortælling kommer børnene tæt på den bibelske fortælling og får sat ord på højtiderne. Der bliver også plads til snak om liv, død og tro, og fokus er på kreativiteten og de fælles oplevelser.



























































