Kirkebio viser filmen Maria Full of Grace fra 2004, instrueret af Joshua Marston. Den fortæller om den 17-årige Maria, der lever et fattigt liv i Colombia. Da hun får tilbudt et risikabelt arbejde som narkokurer, træffer hun en beslutning med vidtrækkende konsekvenser.
Filmen handler om håb, mod og menneskelig værdighed, og om de svære valg mennesker nogle gange presses til at træffe. Teologistuderende Berit Sonne Amhild introducerer filmen, og bagefter er der plads til at tale om det, der gjorde indtryk.
































































