Har dit barn i indskolingen brug for hjælp til at finde de rigtige frilæsningsbøger? Hver torsdag kan du få en snak med læsekonsulent Rikke Myhlendorph, som hjælper med at finde bøger, der matcher barnets niveau, og med at få overblik over de vigtigste færdigheder en god læser skal have.
Rikke er uddannet lærer og læsevejleder med en diplomuddannelse i læsning og skrivning. Hun har i over 25 år arbejdet med børn og læsning og rådgiver både forældre og lærere om børns læseudvikling. Vejledningen er primært rettet mod forældre til skolebørn, og den kan bruges, hvis læsningen derhjemme driller, eller hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst støtter dit barn.



























