Børn i U10-alderen kan prøve futsal gratis, når tidligere futsal-landsholdstræner Aroldo Strack står for træningen. Han har selv futsal som fundament fra barnsben, og med sin brasilianske baggrund bringer han en stærk futsal-tradition med.
Træningen foregår indendørs i mindre grupper inddelt efter alder og individuelle færdigheder. Fokus er på boldfærdigheder, med mange gentagelser og høj intensitet. Der bruges specialdesignede børnefutsalbolde, udviklet af Aroldo Strack i samarbejde med Select, til at træne det hurtige tekniske spil.
Træningen passer både til børn, der vil dyrke futsal, og til fodboldspillere, der vil forbedre teknik og beslutningsevne i højt tempo.






















































































