Minirugby for børn i alderen U8-U10 handler om leg, bevægelse og fællesskab. Træningen er bygget op omkring legende øvelser, så det primært skal være sjovt, og børnene får trænet grundlæggende bevægelser som at løbe, kravle, kaste, gribe, trille og hoppe.
Det er et trygt sted at begynde med rugby, uanset erfaring. Børnene lærer at spille sammen, respektere hinanden og skabe venskaber. Trænerne er engagerede og deltager løbende i kurser for at udvikle træningen.





































































