Har dit barn i indskolingen brug for hjælp til at finde frilæsningsbøger i den rette sværhedsgrad? Her kan du få en snak med læsekonsulent Rikke Myhlendorph, der hjælper med at finde bøger, der passer til lige netop dit barns niveau, og giver fif til, hvordan I kan læse sammen derhjemme.
Rikke er uddannet lærer og læsevejleder med en diplomuddannelse i læsning og skrivning. Gennem de seneste 25 år har hun arbejdet med børn og læsning og rådgivet lærere og forældre om børns læseudvikling. Hun kan også hjælpe, hvis der er ordblindhed i familien, eller hvis du er i tvivl om, hvordan du får fat i lydbøger til dit barn.


































