Hver torsdag kan forældre til børn i indskolingen få hjælp og inspiration til børnenes læsning hos læsekonsulent Rikke Myhlendorph. Hun kan hjælpe med at finde frilæsningsbøger i den rette sværhedsgrad, og give råd, hvis noget driller, når I læser derhjemme.
Rikke er uddannet lærer og læsevejleder med en diplomuddannelse i læsning og skrivning. Hun har i over 25 år arbejdet med børn og læsning og rådgivet lærere og forældre om børns læseudvikling. Hjælpen er særligt relevant, hvis du er i tvivl om dit barns læseniveau, har brug for lydbøger, eller har ordblindhed i familien.
































































