Allehelgens Kirke åbner sine døre for alle, der har brug for et stille sted midt i en travl tid. Her er plads til at sidde i ro, tænde et lys eller tage nogle gode ord fra Bibelen med sig.
Adventen og juletiden er ikke for alle en tid fyldt med forventning og glæde. Har du en, du savner eller gerne vil mindes, kan du skrive et hjertekort med en hilsen eller en tanke. Kortet hænges op på mindetræet i våbenhuset eller bagerst i kirken.























































