Julekoncerten er en hyldest til den britiske julekomedie Love Actually, der er blevet en af de mest sete kærlighedsfilm i julen. Vallensbæk Kirkers Kor synger flere kor- og solistversioner af de kendte pop- og soulsange fra filmens soundtrack, som er med til at binde de mange kærlighedshistorier sammen.
Blandt sangene er Joni Mitchells "Both Sides Now", der følger en af filmens mest hjertskærende scener, og The Pointer Sisters' "Jump (For My Love)". Koncerten ledes af organist Jakob Lau Grove og markerer samtidig korets debut.








































































