Mini Kids er et dansehold for børn i alderen 4-6 år, hvor danseglæde, bevægelse og fællesskab står i centrum. Holdet giver børnene et lille indblik i flere dansestilarter, nemlig hiphop, disco, show, breakdance og ballet.
Gennem øvelser og små danseserier arbejder holdet med rytme, koordination og motorik. Det er en god måde for de små at prøve kræfterne med dans i et trygt fællesskab.
















































