Minu festival giver på ALICE scenen til det nye multimedieværk Songs About Everything: Animal Stories af den amerikanske komponist Natacha Diels. Værket er bestilt af det københavnske Wolfskin Ensemble og skabt til syv performere og videoprojektion.
Udgangspunktet er en fiktiv mytologi fra Sheila Hetis bog Pure Colour, hvor mennesker deles i tre grupper efter, om de er født af et fiskeæg, et bjørneæg eller et fugleæg. Hver gruppe ser verden på sin egen måde, og de tre perspektiver hænger så tæt sammen, at ingen kan flyttes uden at påvirke de andre. Med afsæt i det udforsker værket menneskelige relationer og den svære proces at skabe forandring, og hvordan stilstand kan blive en måde at undersøge bevægelse på.



































