Mødestedet er en åben café i kirkens dagligstue, et hyggeligt rum med udsigt til haven. Her kan alle komme forbi, få en kop kaffe og tage en snak om løst og fast, eller bare læse avisen i rolige omgivelser.
Værterne er frivillige, og de byder dig velkommen, når du dukker op. Det er et uformelt sted at møde andre i lokalområdet.










































































