Atomfysiker og forsker ved Danmarks Tekniske Universitet, Jens Olaf Pepke Pedersen, tager fat i den hårdnakkede myte om, at naturvidenskab og kristendom udelukker hinanden.
Foredraget handler om, hvordan man kan leve meningsfuldt med begge verdensanskuelser, og om hvordan viden og tro kan supplere hinanden ved at samle rationelle og åndelige perspektiver. Der ses blandt andet på, hvordan kristen forkyndelse om skabelsen kan give mening uden at konkurrere med en videnskabelig forklaring af årsager.
Jens Olaf Pepke Pedersen har skrevet bogen Fra Lys til Liv (2025), hvor han argumenterer for, at både naturvidenskab og kristendom er nødvendige for at forstå universets love og skabelsens mysterium.































































