Kaste Gruppen er et træningshold for atleter fra 14 år og op, hvor man kan træne alle kastdiscipliner: kuglestød, spydkast, diskoskast, hammerkast og vægtkast. Træningen er tilpasset den enkelte, så både begyndere og erfarne kan udvikle sig og nå deres mål.
Holdet handler lige så meget om fællesskab. Der bliver løbende arrangeret sociale aktiviteter med tid til hygge, og holdet tager hvert år på en forårstræningslejr og en hyggelig hyttetur om efteråret.
















































































