Frederiksberg Boldklub tilbyder træning for piger i årgang 2013 og er med til at udvikle et fodboldtilbud, der er tilpasset pigernes behov frem for en kopi af drengefodbolden. Målet er et stærkt fællesskab, hvor pigerne trives, udvikler sig og føler sig tilknyttet klubben, uanset om de har ambitioner om at spille på højt niveau eller ej.
Holdet træner i øjeblikket sammen med U15-spillerne, og efter sommerferien 2027 bliver de to årgange til klubbens U16-hold.



































