Fit&Dans tilbyder breakdance-hold for børn i alderen 6 til 12 år. Holdet lærer alt fra grundtrin og footwork til spins, freezes og små tricks, tilpasset alder og niveau.
Undervisningen foregår i et trygt og motiverende fællesskab med fokus på bevægelsesglæde, kreativitet og personlig udvikling. Børnene træner samtidig balance, koordination, styrke, rytmesans og selvtillid. Der kræves ingen erfaring, og alle er velkomne.
Du kan prøve en gratis prøvetime, men en tilmelding til prøvetimen reserverer ikke en plads på holdet. Vil du være sikker på pladsen, bør du tilmelde dig holdet med det samme, da hold kan blive fyldt op inden prøvetimen.


































































