Forfatteren, skribenten og salmedigteren Iben Krogsdal står for en eftermiddag i sangens tegn. Hun har skrevet salmer, noveller, koncertfortællinger og korværker, og flere af hendes sange og salmer er at finde i de store salmebogstillæg og i Højskolesangbogen.
Det er Iben Krogsdal, der har valgt de sange, vi skal synge sammen. Det gør eftermiddagen til en åben invitation til at synge med og opleve, hvordan hun tænker om salmer og sange.












































