Frederiksberg Boldklub inviterer piger født i 2019 til fodboldtræning. Klubben ønsker at blive et af hovedstadens mest attraktive fodbold- og klubmiljøer for piger og kvinder, og træningen er bygget op omkring pigernes egne behov frem for at kopiere drengefodbolden.
Målet er et stærkt fællesskab, hvor pigerne trives, udvikler sig og føler sig knyttet til klubben. Der er plads til både dem, der har ambitioner, og dem, der blot har lyst til at spille med.











































































