(U)Lige Uger er et gratis fællesskab for børn og voksne i skilsmissefamilier. Her mødes familierne til fællesspisning og samvær i uformelle rammer, hvor der er plads til alle, og ingen skal forklare eller forsvare deres situation.
Fællesskabet er tilrettelagt af tre kirker i Folkekirken og er for familier, uanset om bruddet er nyt, eller det ligger flere år tilbage. Efter maden er der hygge, snak, leg og samvær, og man går hjem, når det passer med børnenes puttetider.

















































