I et sanserum med farverige gardiner, trykt med naturens former, får de mindste en tryg og legende introduktion til naturens materialer. Musiker og illustrator Franz Bomberg og tekstilkunstner Debbie Kathrine Sørensen pakker små og store kufferter ud, og børnene får lov til at lytte, mærke, lugte og undersøge indholdet.
Undervejs stilles nysgerrige spørgsmål om lyde, dufte og smag fra naturen, fx hvordan plantefrø lyder, når de rasler, eller hvordan persille smager. Workshoppen er en del af projektet Naturens Fantasi / Fantasiens natur på Solvang Bibliotek i 2026.



























































