Prøv kinesisk selvforsvar med Sat Jung Wing Chun, en kampkunst der ifølge arrangørerne byder på mange aha-oplevelser inden for strategi, kropsmekanik og filosofi.
Træningen skal give større selvtillid, selvværd, selvkontrol og disciplin, og den er tænkt til at styrke kondition, smidighed, balance og kropskontrol. Den mentale side handler om koncentration, hukommelse og problemløsning, og træningen foregår i en afslappet atmosfære med plads til jokes og grin.










































