Ulveflokken er for børn i 2.-3. klasse, og her lærer de at mestre de basale spejderfærdigheder. Der arbejdes med bålmærke, knivmærke, knob og basal førstehjælp, mens fokus er på at gå fra "mig" til "os" og lære at samarbejde og hjælpe hinanden.
Ulvene lærer at løse opgaver selv, under opsyn og vejledning. Flokken tager også på ture, overnatninger og lejre og går 10 km.-mærket. Fantasien får rammen fra Rudyard Kiplings Junglebogen, og hvert barn får et ulvenavn fra bogen, der passer til dets egenskaber, når det optages i flokken.













































