Herremotion er et træningshold i floorball for nybegyndere og lettere øvede spillere. Holdet træner i Vanløse, og fokus er på motion og socialt samvær. Alle på holdet er begyndt på sporten som voksne, og deltagerne er primært mellem 30 og 60 år.
Træningen er en blanding af leg og sjov samt teknisk træning af skud, afleveringer og spilforståelse. Det er et oplagt sted at prøve sporten, da der er gratis prøvetræning.

























































