Tre af årets mest lovende nye skønlitterære forfattere fortæller om deres debutromaner og om at skrive sin første bog. Litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen interviewer dem, og de læser også op fra deres værker.
- Nanna Holm debuterer med romanen "Røde Port", der handler om tre børn, en sommer i kollektivet Røde Port på Langeland og et gensyn som voksne.
- Dean Butt debuterer med "Vi er rigtige engle", en kærlig og nærværende fortælling om et søskendepar, der vokser op i en dansk-pakistansk familie i Valby.
- Johanne Sorgenfri debuterer med en morsom og veloplagt roman om kærlighed, besættelse, en julefrokost på et ølbryggeri og skæbner, der viser sig at hænge sammen.
Det er gratis at deltage, og der kan købes en øl fra det lokale bryggeri Gamma. Modtager du bibliotekets nyhedsbrev, får du den første øl gratis.


















































