Provst Per Vibskov Nielsen står for denne studiekreds i Simeons Kirke, hvor man kan blive klogere på Bibelens begyndelse. Første Mosebog er indgangen til kristendommen og dermed til meget af vores kultur, og her møder man både skurke og fromme mennesker, nogle gange i samme person.
Man kan glæde sig over medrivende fortællinger om Adam og Eva, Kain og Abel, Noah, Jakob og Isak samt Josef og hans brødre. Lektor Søren Holst deltager i en af samlingerne, så der er både en provst og en lektor at spørge.















































































