Har du lyst til at binde din egen krans til hoveddøren? På denne workshop hos Haveselskabet på Frederiksberg lærer du at skabe en smuk krans, som du tager med hjem. Du kan vælge en julekrans eller en krans i naturligt udtryk.
Blomsterdekoratør Karina Lund, der har sit eget blomsterværksted og tidligere har arbejdet for en kongelig hofleverandør, guider dig gennem arbejdet sammen med blomsterbinder og keramiker Anna Riborg, der driver sit eget værksted med blomster og keramik. Undervejs er der hygge med et glas glögg og lidt julegodter.

































