Tumle Rugby er et hold for børn mellem 2 og 4 år, der har brug for at bevæge sig og udforske. Træningen består af sjove rugby- og boldlege, hvor målet er at give børnene lyst til at spille og styrke deres grundlæggende motoriske færdigheder.
Holdet bygger på værdierne sammenhold, respekt, venskab, disciplin og fairplay. Gennem sæsonen introduceres børnene legende for de mest basale rugbyfærdigheder. Det er en gratis prøvetræning, så det er en oplagt chance for at prøve det af.










































































